Åben innovation

Sektion 1: Innovation som drivkraft i smart turisme

Formål med sektion 1: Undersøg, hvordan smart turisme udnytter innovation og teknologi til at skabe bæredygtige, tilpasningsdygtige og samarbejdsbaserede rejseoplevelser.

Indhold:

1.1. Hvad er smart turisme?

Smart turisme refererer til turisme, der forbedres gennem brugen af digitale teknologier og datadrevne systemer for at optimere service, personalisere oplevelser og sikre bæredygtighed. Det indebærer indsamling og sammenkobling af information fra forskellige kilder – såsom fysisk infrastruktur, sociale netværk, offentlige systemer og menneskeligt input – for at skabe meningsfulde oplevelser på stedet og generere innovativ forretningsværdi.

Det overordnede mål er at forbedre effektiviteten, fremme bæredygtighed og berige den samlede rejseoplevelse.

1.2 Behovet for innovation i en verden i hastig forandring

Turismesektoren udvikler sig i takt med dybtgående globale forandringer – teknologiske, økonomiske, miljømæssige og sociale. I dette dynamiske landskab er det ikke længere tilstrækkeligt at basere sig udelukkende på intern innovation. Destinationer og virksomheder står over for stigende forventninger om personlige, engagerende og bæredygtige rejseoplevelser, samtidig med at de skal håndtere øget konkurrence, økonomisk usikkerhed og begrænsede ressourcer.

For at forblive relevante må aktører i turismen tage åbne og samarbejdsbaserede innovationsmetoder i brug. Digitale værktøjer – såsom smarte applikationer, big data, hurtig prototyping og samarbejdsplatforme – har åbnet nye muligheder for, at enkeltpersoner, startups, lokalsamfund og endda turister selv kan bidrage til innovationsprocessen. Denne demokratisering af innovation gør det muligt for selv små aktører at forme store idéer.

Derudover gør en globalt forbundet arbejdsstyrke og den stigende adgang til kvalificeret talent det lettere end nogensinde at inddrage forskelligartet ekspertise. I denne kontekst er innovation ikke blot et svar på forandring – det er en strategisk nødvendighed. Evnen til at samskabe, tilpasse sig og udvikle sig gennem åben innovation er nøglen til at opbygge turismesystemer, der ikke blot er robuste, men også dybt forankrede i værdier som inklusion, bæredygtighed og oplevelsesbaseret vækst.

Sektion 2: Hvad betyder åben innovation i turismesammenhæng?

Formål med sektion 2: Forstå, hvordan åben innovation muliggør samarbejdsbaseret, tilpasningsdygtig og bæredygtig udvikling i turismesektoren.
Indhold:

2.1 Oprindelse og udvikling

Begrebet åben innovation blev introduceret af Henry Chesbrough i 2003 og beskriver en model, hvor organisationer styrker deres innovationsprocesser ved at integrere eksterne idéer, teknologier og samarbejder – i samspil med interne ressourcer. I turismesektoren betyder dette, at man engagerer en bred vifte af interessenter – herunder myndigheder, virksomheder, turister og lokalsamfund – i fælles værdiskabelse. Målet er at berige besøgsoplevelsen og styrke evnen til at tilpasse sig de udfordringer, som branchen står overfor.

2.2 Hvad gør innovation “åben”?

Åben innovation adskiller sig fra traditionelle, lukkede innovationsmodeller ved aktivt at invitere eksterne bidrag ind i innovationsprocessen. I stedet for udelukkende at basere sig på interne ressourcer, bygger åben innovation på en samarbejdsbaseret og netværksorienteret tilgang, hvor indsigt, teknologi og feedback fra en bred vifte af aktører integreres.

I turismesektoren er dette skift ikke blot strategisk – det er nødvendigt. I takt med at global sammenkobling intensiveres og teknologiske muligheder udvikles, står branchen over for stigende krav om mangfoldige og dynamiske rejseoplevelser. Åben innovation imødekommer disse krav ved at skabe inkluderende rum, hvor myndigheder, virksomheder, lokalsamfund og turister sammen kan samskabe nye tjenester, produkter og oplevelser.

Det, der virkelig gør innovation “åben”, er forpligtelsen til fælles værdiskabelse. Den udnytter digitale værktøjer, platforme og netværk, der muliggør hurtig prototyping, idéudvikling via crowdsourcing og deling af viden på tværs. Eksempelvis kan turismevirksomheder samarbejde med teknologiske startups om smarte løsninger eller med lokalsamfund om design af kulturelt respektfulde oplevelser. Disse samarbejder skaber ikke kun mere relevante og tilpasningsdygtige innovationer – de fremmer også modstandsdygtighed og bæredygtighed i hele turismeøkosystemet.

Åben innovation trives i miljøer, hvor forskellige perspektiver ikke blot tolereres, men aktivt efterspørges. Det skaber et rigere idégrundlag og mere effektive problemløsningsmetoder – afgørende i en konkurrencepræget og konstant foranderlig global sektor.

2.3 Fra lukkede systemer til samarbejdende økosystemer

Traditionelt blev innovation i turisme drevet af intern forskning og udvikling, ofte isoleret fra eksterne input. Men i dagens digitale og sammenkoblede verden er sådanne lukkede systemer ikke længere tilstrækkelige. Åben innovation er nu dominerende, og turisme formes af samarbejdende økosystemer frem for udelukkende af virksomheder eller myndigheder.

Dette skift er drevet af tendenser som personaliserede oplevelser, digitale fremskridt og globale talentpuljer. Turisme involverer i dag et mangfoldigt netværk af aktører – turister, lokalsamfund, startups og institutioner – der arbejder sammen om at skabe smartere og mere robuste systemer.

Disse dynamiske netværk adresserer komplekse udfordringer som overturisme og bæredygtighed og erstatter tidligere silo-tænkning med helhedsorienterede løsninger.

Sektion 3: Hvorfor åben innovation er vigtig for smart turisme

Formål med sektion 3: At vise, hvordan åben innovation imødekommer nye globale tendenser og fremmer en tilpasningsdygtig, samarbejdsbaseret og teknologisk understøttet innovation inden for smart turisme.

Indhold: 

3.1 Relevansen af åben innovation i smart turisme

Åben innovation er blevet afgørende for at navigere i en hastigt foranderlig og sammenkoblet turismebranche. I stedet for udelukkende at basere innovation på interne processer, sker udviklingen nu i samarbejde med eksterne aktører – såsom lokalsamfund, myndigheder, virksomheder og turister.

Globale tendenser som digitalisering, øget efterspørgsel efter personalisering og begrænsede ressourcer til forskning og udvikling har fremskyndet dette skifte. Teknologier som dataplatforme og Internet of Things (IoT) har gjort innovation mere tilgængelig og samarbejdsbaseret – også for mindre aktører.

Inden for smart turisme understøtter åben innovation samskabelse, agilitet og udviklingen af mere personlige og bæredygtige oplevelser. Samtidig bidrager det til at håndtere centrale udfordringer som overturisme og ændrede forventninger hos rejsende.

I sidste ende afspejler denne tilgang et strategisk skifte mod delt ansvar, adaptive økosystemer og langsigtet værdiskabelse.

Figure 1: Own elaboration

3.2 Globale tendenser, der driver åbenhed

Inden for smart turisme kan innovation ikke længere begrænses til traditionelle organisatoriske rammer. Det globale landskab formes i stigende grad af en række gennemgribende tendenser, som kræver mere fleksible, inkluderende og samarbejdsbaserede innovationsmodeller. Disse tendenser – forankret i sociale, teknologiske og økonomiske forandringer – accelererer ikke blot forandringstempoet, men øger også behovet for åben innovation. Nedenfor ser vi nærmere på de vigtigste globale drivkræfter, der gør åbenhed ikke blot fordelagtig – men helt nødvendig.

3.2.1 Hyperforbundethed

En hyperforbundet verden er blevet den nye norm. Vi er konstant omgivet af digitale værktøjer, der muliggør øjeblikkelig interaktion og samarbejde. I turismesektoren betyder denne tilslutning, at besøgende ikke længere blot er passive forbrugere, men aktive deltagere, som kan være med til at forme oplevelser i realtid. Åben innovation trives i denne kontekst, fordi den muliggør en mere dynamisk idéudveksling mellem interessenter – hvad enten det er turister, lokalsamfund eller organisationer.

Smart turisme bør udnytte denne forbundethed til at skabe feedbacksløjfer, hvor rejsende er medskabere og bidrager til løbende forbedringer af oplevelser. Ligesom i kollektive beslutningsprocesser styrker det fælles input kvaliteten af det endelige resultat. På samme måde som mangfoldige perspektiver bidrager til en bedre problemforståelse, sikrer inddragelsen af forskellige brugergrupper i turismeinnovation både relevans og tilpasningsevne.

3.2.2 Teknologisk tilgængelighed

Teknologi er i dag mere tilgængelig end nogensinde før. Mobilapps, sociale platforme, sensorer og dataværktøjer er ikke længere forbeholdt teknologigiganter eller forskningsinstitutioner. Enkeltpersoner, små virksomheder og lokale organisationer har nu mulighed for selv at indsamle og anvende data samt udvikle prototyper på nye services. Denne demokratisering af innovationsværktøjer åbner døren for nye aktører i turismesektoren og muliggør innovation nedefra og op.

Ligesom i kreative beslutningsprocesser, hvor utraditionelle idéer får plads til at modnes og afprøves, giver teknologisk tilgængelighed en bred vifte af aktører mulighed for at deltage i både idéudvikling og implementering. Det stemmer overens med tankegangen om, at kreativitet bliver en del af daglige beslutningsprocesser – som beskrevet i Afsnit 4 – og gør innovation til en løbende, distribueret proces frem for en topstyret indsats.

3.2.3 Økonomisk usikkerhed

Økonomisk ustabilitet understreger behovet for fleksibel og robust innovation i turismesektoren. I stedet for stive og lukkede systemer muliggør åbne og adaptive rammer hurtigere reaktioner på forandringer. Ved at inddrage flere interessenter bidrager åben innovation til risikospredning, hurtigere tilpasning og fælles ejerskab – vigtige egenskaber i usikre tider.

3.2.4 Global konkurrence

Turismedestinationer konkurrerer i dag ikke kun med deres naboer, men med hele verden. Presset for at differentiere sig og levere værdi ud over det sædvanlige er større end nogensinde før. Som tidligere nævnt bliver kreativitet et centralt redskab til at adskille sig fra mængden.

Åben innovation giver adgang til et bredere udvalg af idéer og løsninger – på samme måde som brainstorming, tvungne koblinger eller "tænkehatte"-teknikker skaber mere nuancerede resultater end isoleret tænkning. Destinationer kan samskabe med turister, indgå partnerskaber med teknologivirksomheder eller samarbejde med lokalsamfund for at udvikle unikke og effektfulde oplevelser, der skiller sig ud i et mættet marked.

3.2.5 Distribueret talent

Talent er ikke længere koncentreret i store virksomheder eller forskningsinstitutioner. I dag opstår innovation fra enkeltpersoner, startups, akademiske miljøer, rejsende og endda borgere uden formel tilknytning. Videns økonomien har skabt et miljø, hvor tværfagligt, geografisk og sektoroverskridende samarbejde er en styrke.

Med inspiration fra gruppedynamikker inden for kreativitet og problemløsning anerkender åben innovation, at gode idéer kan komme fra alle. Ligesom metoder som Nominal Group Technique eller Delphi-metoden samler forskellige perspektiver til en fælles beslutning, trækker åben innovation på den kollektive intelligens i et bredt og distribueret netværk.

3.3 Smart turisme kræver klogere innovation

I nutidens hastigt foranderlige turismelandskab, præget af stigende digitalisering og komplekse samfundsmæssige krav, må innovation række ud over blot at integrere ny teknologi. Smart turisme kræver en ny forståelse af, hvordan innovation tænkes og implementeres – med et skift fra isolerede, topstyrede modeller til åbne og samarbejdsbaserede tilgange. Det handler ikke kun om at anvende smarte værktøjer, men om at muliggøre fleksible, deltagelsesbaserede og kontekstafstemte løsninger, der effektivt kan imødekomme turisters ændrede adfærd, destinationers strategiske mål og de bredere dynamikker i en forbundet verden. Denne klogere form for innovation bygger på samskabelse, flervejs videndeling og evnen til at tilpasse sig gennem løbende feedback og at eksperimentere. Ved at forankre innovation i netværk af forskellige aktører – myndigheder, virksomheder, lokalsamfund og rejsende – kan turismesystemer blive mere modstandsdygtige, bæredygtige og menneskecentrerede. I sidste ende gør udviklingen mod smartere innovation det muligt for destinationer at forblive konkurrencedygtige og relevante – ikke blot ved at tage digitale løsninger i brug, men ved at gentænke deres innovationsøkosystemer fra bunden.

Sektion 4: Hvem innoverer? Centrale aktører i åben innovation

Formål med sektion 4: At undersøge de centrale aktørers roller i opbygningen af samarbejdsbaserede og åbne innovationsøkosystemer inden for smart turisme.

Indhold:

4.1 Den offentlige sektor og beslutningstagere

Inden for smart turisme spiller den offentlige sektor en central rolle i at forme åbne og samarbejdsbaserede innovationsøkosystemer, der er i tråd med langsigtede regionale mål. Regeringer og politiske beslutningstagere fungerer både som facilitatorer og at skabe muligheder ved at etablere lovgivningsmæssige rammer, infrastruktur og partnerskaber, der understøtter samskabelse og at der kan eksperimenteres på tværs af sektorer.

Ved at fremme politikker, der kombinerer teknologi med social innovation, finansiere pilotprojekter og skabe incitamenter for datadeling, reducerer offentlige institutioner innovationsrisici og udvider deltagelsesmulighederne. Værktøjer som åbne dataplatforme og innovationsklynger bidrager til at samle private, akademiske og civilsamfundsaktører omkring fælles løsninger.

For at være effektive må offentlige sektor også blive mere agil og lydhør – og løbende udvikle sig i takt med nye tendenser og input fra lokalsamfundet. Dette skift fra serviceleverandør til innovationsorkestrator er med til at sikre, at turismeudviklingen forbliver inkluderende, modstandsdygtig og til gavn for alle parter.

4.2 Turister som medskabere

Inden for smart turisme udvikler turister sig fra at være passive forbrugere til at blive aktive medskabere af oplevelser. Dette skifte afspejler en mere samarbejdsorienteret og oplevelsesdrevet model, hvor rejsende former services og destinationer gennem deres feedback, adfærd og digitale interaktioner.

Åben innovation i turisme omfavner denne udvikling ved at inddrage turister i samskabelsesprocesser via værktøjer som living labs, online platforme og realtids-feedbacksystemer. Digitale teknologier – såsom mobilapps og sociale medier – gør det muligt for turister at bidrage med indsigter, der guider produktudvikling og serviceforbedringer.

Ved at integrere turister i innovationsprocessen kan destinationer tilbyde mere personlige og autentiske oplevelser, samtidig med at de styrker engagement og loyalitet. I sidste ende gavner smart turisme ved at anerkende turister ikke blot som brugere, men som vigtige partnere i opbygningen af responsive, inkluderende og tilpasningsdygtige turismesystemer.

4.3 Lokalsamfund og civilsamfund

Inden for smart turisme er lokalsamfund og civilsamfund ikke blot passive modtagere, men vigtige medskabere. Deres inddragelse sikrer, at turismeudviklingen afspejler lokale værdier, kulturel autenticitet og fællesskabets trivsel. Åben innovation blomstrer, når den integrerer lokal viden og levede erfaringer, hvilket tilfører strategier en dybde, som udefrakommende ofte overser.

Gennem deltagende design, living labs og lokalt forankrede initiativer bidrager civilsamfundet til at forme mere inkluderende og demokratiske turismesystemer. Når lokalbefolkningen får reel indflydelse, styrkes både ejerskab, modstandsdygtighed og bæredygtig forvaltning af kulturelle og naturmæssige ressourcer.

I sidste ende er åben innovation i turisme dybt social – den bygger på borgerinddragelse og delt ansvar for at skabe løsninger, der både er effektive og rodfæstede i det sted, de skal virke.

Figura 2: Own elaboration

Sektion 5: Værktøjer og rammer, der muliggør åben innovation

Formål med sektion 5: Centrale værktøjer som samskabelse, digitale platforme, hackathons og datadelingssystemer driver åben innovation inden for smart turisme.

Indhold:

5.1 Crowdsourcing, samskabelse og living labs

Inden for smart turisme er værktøjer som crowdsourcing, samskabelse og living labs centrale drivkræfter for åben innovation. Crowdsourcing indsamler idéer og feedback fra en bred vifte af mennesker – turister, lokale borgere og fagfolk – via digitale platforme og udnytter den kollektive intelligens. Samskabelse går skridtet videre ved at involvere flere interessenter i fælles design og udvikling af turistoplevelser, hvilket skaber gensidig værdi og øger evnen til at tilpasse sig forandringer.

Living labs udvider samskabelsen yderligere ved at tilbyde virkelige miljøer, hvor innovationer kan testes og forbedres i samarbejde med lokalsamfundet. Samlet set fremmer disse værktøjer en inkluderende, brugercentreret innovationspraksis, som hjælper turistdestinationer med at tilpasse sig bæredygtigt og effektivt til skiftende behov.

5.2 Digitale platforme og smarte apps

Digitale platforme og smarte apps forbinder interessenter, personaliserer services og muliggør beslutningstagning i realtid. Ud over deres tekniske funktioner integrerer de brugerfeedback og data, hvilket driver løbende forbedringer.

Turister bliver aktive medskabere, mens udbydere drager fordel af automatisering, kunstig intelligens og dataanalyse. Disse værktøjer understøtter integration af services og muliggør en effektiv, tilpasningsdygtig og bæredygtig forvaltning af turisme.

5.3 Hackathons, inkubatorer og acceleratorer

Hackathons, inkubatorer og acceleratorer er vigtige værktøjer til at fremme åben innovation inden for smart turisme. Disse samarbejdsbaserede miljøer samler forskellige aktører – iværksættere, udviklere, forskere og offentlige beslutningstagere – for i fællesskab at udvikle og forfine løsninger på konkrete udfordringer i turismesektoren.

Hackathons fremmer hurtig idéudvikling og prototyping og tilskynder til kreativt samarbejde på tværs af sektorer. Inkubatorer støtter tidlige idéer med vejledning og ressourcer, mens acceleratorer hjælper modne innovationer med at skalere gennem investeringer og partnerskaber. Samlet set bygger disse formater bro mellem idé og implementering og sikrer, at innovationen understøtter både offentlige og private mål som bæredygtighed og digital omstilling.

I sidste ende demokratiserer disse platforme innovation, fremmer lokal viden og omsætter ny teknologi til praktiske, brugercentrerede løsninger for turismesektoren.

5.4 Datadeling og innovationsplatforme

Datadelingsplatforme er centrale for åben innovation i smart turisme, hvor data betragtes som både en operationel og strategisk ressource. I en fragmenteret sektor hjælper integrerede dataøkosystemer med at forbinde offentlige institutioner, private virksomheder, forskere, lokalsamfund og turister, hvilket muliggør koordinerede, personaliserede og tilpasningsdygtige services.

Disse platforme fungerer ikke blot som lagre for data – de udgør samarbejdsrum for innovation gennem API’er, open source-værktøjer og systemer, der kan arbejde sammen på tværs. Effektiv anvendelse afhænger af styringsmodeller, der sikrer privatliv, at systemer kan fungere sammen, og tillid – især hvor offentlige og private interesser mødes.

I sidste ende udgør disse systemer rygraden i innovation inden for smart turisme, da de muliggør inkluderende vidensstrømme, aktørinddragelse og bæredygtig udvikling.

Sektion 6: Teknologi som kerneelement i innovation inden for smart turisme

Formål med sektion 6: Big Data, Internet of Things (IoT), kunstig intelligens (AI) og smart infrastruktur forvandler turisme til et dynamisk, datadrevet og samarbejdsbaseret økosystem.

Indhold:

6.1 Big Data, IoT og kunstig intelligens som drivkræfter

Big Data, Internet of Things (IoT) og kunstig intelligens (AI) udgør rygraden i smart turisme. Big Data indsamler indsigter fra rejsemønstre, sensorer og sociale medier og muliggør bedre beslutningstagning. IoT skaber realtidsinteraktioner gennem enheder som smarte sensorer. AI omsætter disse data til handling – fx gennem chatbots, personalisering og prædiktive services.

Sammen skaber de et intelligent økosystem, hvor data strømmer fra enheder (IoT), behandles og analyseres (Big Data) og omsættes til handling (AI). Dette understøtter personalisering, bæredygtighed og systemets evne til at tilpasse sig.

6.2 Smart infrastruktur og realtidssystemer

Smart infrastruktur og realtidssystemer er afgørende for åben innovation i smart turisme, da de muliggør effektiv, responsiv og datadrevet forvaltning. Ved at integrere digital teknologi med fysiske omgivelser gør de det muligt at overvåge besøgendes adfærd, ressourceforbrug og mobilitet i realtid – hvilket fører til mere personaliserede og bæredygtige services.

Disse systemer understøtter også samarbejde ved at give gennemsigtig adgang til data for virksomheder, beslutningstagere og lokalsamfund – og fremmer dermed samskabelse og lokalt forankrede løsninger. For at være effektive kræver de investering i digital kapacitet og inkluderende styringsmodeller.

Overordnet set forvandler de turistdestinationer til adaptive og intelligente økosystemer.

Figure 3: Own elaboration

Sektion 7: CASESTUDIER: Åben innovation i praksis

Formål med sektion 7: Smart turisme trives gennem samspillet mellem destinationsdrevne initiativer, virksomhedssamarbejder og lokal, borgerdrevet innovation – hvilket skaber tilpasningsdygtige, inkluderende og lokalt forankrede løsninger.

Indhold: 

7.1 Destinationsdrevne projekter

Innovation med udgangspunkt i destinationen tager afsæt i lokale ressourcer og målsætninger. Ved hjælp af åbne innovationsrammer inddrager disse projekter både borgere, turister og virksomheder i udviklingen af kontekstspecifikke løsninger inden for bæredygtighed, digital omstilling og besøgsstyring.

Værktøjer som realtidsmonitorering og åbne dataplatforme understøtter løbende forbedringer og sikrer gennemsigtig forvaltning.

7.2 Virksomhedsdrevne innovationsstrategier

I det hastigt foranderlige landskab for smart turisme tager private aktører i stigende grad åbne innovationsmodeller i brug for at imødekomme skiftende markedsbehov og komplekse forbrugsmønstre. Turismevirksomheder – fra hotel- og restaurationsbranchen til mobilitetssektoren – bevæger sig væk fra traditionelle, isolerede forretningsmodeller og over mod samarbejdsbaserede strategier, hvor eksterne idéer, teknologier og partnerskaber bringes i spil.

Innovation er i dag integreret i virksomheders overordnede strategi gennem digitale platforme, samskabelsesinitiativer og partnerskaber med startups, forskningsinstitutioner – og endda konkurrenter. Mange virksomheder investerer i innovationshubs, acceleratorprogrammer og såkaldte living labs, hvor både turister og lokalsamfund aktivt bidrager til udviklingen af nye services.

Denne udvikling afspejler en ny tankegang: Innovation er en netværksbaseret og åben proces, hvor værdi skabes i fællesskab på tværs af organisatoriske grænser. I smart turisme trives virksomhedsdrevet innovation, når teknologisk fremskridt kombineres med åbenhed, tilpasningsevne og brugerinddragelse.

7.3 Græsrods- og lokalsamfundsbaserede modeller

Græsrodsmodeller integrerer lokal viden og værdier i turismeinnovation. Disse bottom-up-tilgange fremmer inkluderende styring og teknologisk-social relevans gennem blandt andet living labs, hackathons og samskabte oplevelser.

De bygger bro mellem lokalsamfund og turister og sikrer, at innovationen er i overensstemmelse med både kulturel identitet og bæredygtighed.

Sektion 8: Vejen frem: Opbygning af robuste og bæredygtige systemer

Formål med sektion 8: Åben innovation inden for smart turisme styrker den kollektive intelligens ved at forene teknologi, lokalsamfund og kreativitet i udviklingen af bæredygtige og fleksible rejseformer for fremtiden.

Indhold:

8.1 Udfordringer og risici

Selvom åben innovation inden for smart turisme rummer store muligheder for samarbejde og forandring, er den ikke uden kompleksiteter. Overgangen til mere inkluderende og teknologidrevne innovationsmodeller medfører en række udfordringer, som interessenter må navigere omhyggeligt.

En af de væsentligste risici vedrører datastyring. Den stigende afhængighed af delte digitale platforme og realtidsdataudveksling rejser vigtige spørgsmål om privatliv, datasikkerhed og ejerskab. For at opbygge tillid og undgå misbrug er det afgørende at sikre etisk brug af data og etablere gennemsigtige rammer for datadeling.

En anden central udfordring er fragmentering af indsatser. Uden koordinering kan en mængde isolerede initiativer føre til ineffektivitet, ressourcespild og uensartede brugeroplevelser. For at imødegå dette kræves strategisk samordning mellem offentlige og private aktører, så der skabes økosystemer frem for enkeltstående projekter.

Desuden kan uligheder i teknologisk adgang og digital kompetence udgøre barrierer for meningsfuld deltagelse – især for mindre virksomheder og underrepræsenterede grupper. Denne digitale kløft risikerer at udelukke vigtige stemmer og hæmme det samskabende potentiale i åben innovation.

Institutionel træghed og modstand mod forandring udgør ligeledes forhindringer. Traditionelle styringsstrukturer kan have svært ved at tilpasse sig den fleksible og dynamiske karakter af åben innovation og kræver derfor et kulturelt skifte mod at eksperimentere, åbenhed og delt lederskab.

Disse udfordringer er betydelige, men ikke uovervindelige. De kan imødegås gennem proaktiv styring, inkluderende politikker og en målrettet indsats for at opbygge robuste og tilpasningsdygtige innovationsøkosystemer i turismesektoren.

8.2 Fremtidig udvikling for innovation i smart turisme

Smart turisme vil i stigende grad lægge vægt på tværfagligt samarbejde og systemisk integration. Værktøjer som living labs, åbne dataplatforme og deltagerbaseret design vil understøtte lokalforankret og tilpasningsdygtig innovation.

Fremtidens modeller vil bygge på fleksible styringsformer og et delt ansvar, hvor innovation skabes i fællesskab mellem alle aktører – fra myndigheder til turister.