Smart turisme og social innovation

Hvad er social innovation?

Europa-Kommissionen definerer social innovation som nye idéer, der imødekommer sociale behov, skaber sociale relationer og danner nye samarbejder. De seneste begivenheder i forskellige europæiske regioner og byer har skabt bekymring – ikke kun om miljømæssig bæredygtighed, men også om den sociale bæredygtighed. Stigende boligpriser i bymidten, gentrificering og overforbrug af naturressourcer som vand har sat fokus på turisme som en aktivitet, der kan være problematisk – ikke kun ud fra et miljømæssigt perspektiv, men også fra et socialt synspunkt.

Turismeoplevelser bygger på to grundlæggende søjler: det fysiske sted, der besøges, og den socio-kulturelle struktur hos de lokale beboere. Det bliver stadig mere tydeligt, at der er behov for at finde en balance mellem en vedvarende turistaktivitet, der sikrer et stabilt flow af besøgende – med henblik på at afhjælpe sæsonafhængighed, undgå sæsonmæssige overbelastninger og samtidig beskytte både området og rettighederne for dem, der bor der.

Samtidig fremhæver FN’s turismeorganisation, at teknologiske fremskridt som Internet of Things (IoT), lokationsbaserede tjenester, kunstig intelligens samt augmented og virtual reality allerede er blevet integreret i turismesektoren. Disse teknologier har bidraget til miljømæssig bæredygtighed ved at kontrollere turiststrømme, beregne effekten af sæsonturisme, sikre tilgængelighed og indsamle store mængder data, som hjælper turismeaktører med at tilpasse deres tilbud til behov og tendenser i sektoren.

I dette modul vil vi undersøge, hvordan brugen af smarte værktøjer i turismen ikke kun kan fremme miljømæssig bæredygtighed, men også social bæredygtighed gennem løsninger baseret på social innovation.

Begrebet smart data anvendes i udviklingen af teknologiske og sociale produkter, der bygger på digital infrastruktur. De data, der genereres, samt nye former for vidensdeling og netværk, indgår som en aktiv del af denne udvikling.

FN’s turismeorganisation (UNWTO) fremhæver sammenhængen mellem teknologisk udvikling og nye former for turisme. Turismesektoren har fra begyndelsen været præget af teknologisk innovation – fra udviklingen af bookingsystemer til markedsføring via sociale medier og webteknologier. I dag har turister adgang til store mængder information direkte på deres telefon, hvilket gør det muligt at undersøge destinationer, sammenligne priser, foretage reservationer og skræddersy deres rejseoplevelse. Smart turisme kan gøre destinationer mere attraktive og give turister mulighed for at skabe oplevelser, der matcher deres interesser og behov.

Eksempler på social innovation i turisme: 

Case: Couchsurfing som social og teknologisk innovation

Couchsurfing opstod som en platform for social og teknologisk innovation, hvor brugere skabte et alternativ til traditionel turisme. Her kunne man udveksle overnatning og blive integreret i værternes dagligdag, hvilket skabte mere autentiske og sociale rejseoplevelser. I 2020, som reaktion på den krise COVID-19 og nedlukningerne medførte i turismesektoren, indførte platformen et abonnementsgebyr for adgang til hjemmesiden og appen. Dette førte til et markant fald i antallet af brugere, da mange ikke ønskede at betale for adgang. Couchsurfing valgte derfor at ophæve betalingskravet, da det stred mod brugernes forventninger og platformens oprindelige idé om gratis og fællesskabsbaseret udveksling.


Fairbnb er et kooperativ, der tilbyder et alternativ til Airbnb, hvor en del af overskuddet går direkte til lokale fællesskabsprojekter, samtidig med at turister får adgang til korttidsudlejning. Platformen har flere regler, der skal modvirke de negative effekter, som Airbnb har haft i lokalsamfund. 50 % af platformens overskud geninvesteres i sociale projekter, og brugerne får mulighed for at stemme om, hvilke projekter de ønsker at støtte. I modsætning til Airbnb deler Fairbnb deres økonomiske data åbent. Én vært, ét hjem: Platformen tillader kun én bolig pr. vært for at forhindre kommerciel udnyttelse.

 
 

Wheel the World er en platform, der arbejder for at gøre turisme tilgængelig for personer med handicap. Den tilbyder nøje tilrettelagte rejser, tilpasset indkvartering og detaljeret information om tilgængelighed. Platformen har et avanceret filter, som gør det muligt for brugerne at vælge destinationer og aktiviteter, der passer til deres individuelle behov. Wheel the World tilbyder skræddersyede oplevelser som fx kørestolsvenlige vandreture i Patagonien eller tilpasset dykning – og udfordrer dermed forestillingen om, at eventyrrejser kun er for personer uden handicap

Rejsebureauet G Adventures har udviklet Ripple Score som et værktøj til at måle, hvor stor en del af pengene fra deres rejser, der bliver i den lokale økonomi. Scoren – udtrykt i procent – viser, hvor meget af forbruget der går til lokalt ejede virksomheder såsom hoteller, restauranter og guider, i modsætning til at "lække" ud til multinationale kæder. Bureauet indsamler så mange oplysninger som muligt fra lokale leverandører og gennemfører audits af hver rejse for at beregne, hvor stor en andel af udgifterne der går til lokale aktører. For eksempel betyder en Ripple Score på 93 %, at 93 % af rejsens udgifter direkte gavner lokalsamfundet. Denne tilgang fremmer turisme drevet af små virksomheder og giver rejsende mulighed for at træffe informerede valg – og dermed understøtte efterspørgslen efter etisk og bæredygtig turisme.

Albergo Diffuso-modellen fremmer genoplivningen af forladte italienske landsbyer ved at omdanne dem til hoteller, uden at der bygges nye resorts. Formålet er at revitalisere affolkede områder gennem bevarelse af lokal kultur og arkitektur.

Modellen lægger vægt på, at hotellerne drives af lokale kooperativer eller kommuner, hvilket sikrer, at de økonomiske og sociale gevinster forbliver i lokalsamfundet. Landsbyer som Santo Stefano di Sessanio i Abruzzo har vendt udviklingen ved at tiltrække både turister og nye beboere – samtidig med at historisk arkitektur og truede traditioner er blevet bevaret.

Modeller til udvikling af sociale innovationsinitiativer inden for smart turisme

Smart turisme udnytter digitale teknologier såsom Internet of Things (IoT), kunstig intelligens (AI) og big data til at fremme bæredygtighed, effektivitet og inklusion i rejseoplevelser. Når disse teknologier kombineres med social innovation, opstår der modeller, som både adresserer samfundsmæssige udfordringer og forbedrer turismeoplevelsen. Der findes flere modeller, som kan anvendes til at udvikle sociale innovationsløsninger inden for smart turisme – og mange af dem er allerede blevet præsenteret i de tidligere eksempler.


Offentligt-Privat-Lokalsamfunds Partnerskaber (OPLP)

Samarbejde mellem regeringer, teknologivirksomheder og lokalsamfund om at samskabe løsninger, der kombinerer smarte og sociale elementer:

Eksempel: Barcelonas "Turisme de Barri"

Denne app anvender dataanalyse til at lede turister væk fra overfyldte områder (som La Rambla) og hen mod mindre kendte kvarterer. Lokale virksomheder og beboere samarbejder via appen, som fremmer hyperlokale oplevelser – f.eks. workshops med lokale håndværkere. Appen bidrager til at reducere overturisme og samtidig fordele de økonomiske gevinster mere retfærdigt. Den benytter crowdsourcede data til at identificere underbesøgte områder og skaber forbindelser til lokale NGO’er, som er med til at udvikle guidede ture ledet af lokalsamfundet i netop disse områder. For at sikre initiativets bæredygtighed på mellemlang og lang sigt spiller offentlige aktører en afgørende rolle, da de kan yde både økonomisk og teknisk støtte til appens videre udvikling og drift.

Men hvordan opstod dette initiativ, og hvad er målene med Turisme de Barri?

Barcelona modtager årligt over 30 millioner besøgende, hvilket medfører en række udfordringer:

  • Overfyldte byområder, især i centrum.

  • Stigende huslejer og forskydning af lokale beboere, som presses ud af deres kvarterer.

  • Udvanding af den autentiske kultur, hvor souvenirbutikker overtager pladsen fra lokale erhvervsdrivende, og byen i stigende grad opfattes som en turistfælde.

På baggrund af disse forudsætninger besluttede byrådet at igangsætte et partnerskab mellem foreninger, små virksomheder og kulturelle grupper, der skulle samarbejde om at identificere:

  • Underbesøgte, men kulturelt værdifulde områder.

  • Lokale ressourcer, såsom historiske værksteder, uafhængige teatre og familiedrevne spisesteder.

  • Workshops der giver beboerne mulighed for selv at designe ture og aktiviteter.

Løsningen foreslået er en dedikeret hjemmeside/app (turismedebarri.cat), som indeholder:

  • Selv-guidede ruter, f.eks. “Modernistiske Sants” og “Poblenous industrielle arv”.

  • Lokalt ledede oplevelser, såsom smagninger af vermouth og rundvisninger i tekstilfabrikker.

  • Brug af smart data til at spore, hvordan besøgende fordeler sig geografisk, og til at justere markedsføringen derefter.

Udfordringer og kritikpunkter ved appen omfatter:

  • Afhængighed af digital kompetence: Ældre beboere har svært ved at deltage i app-baseret turisme.

  • Risiko for gentrificering: Øget interesse for “autentiske” kvarterer kan have den modsatte effekt og presse lokale beboere ud.

Selv om den samlede oplevelse er positiv, er løsningen ikke egnet til alle typer rejsende. Derfor har byrådet været nødt til at supplere den digitale løsning med trykte kort og lokale informationspunkter for de besøgende, der ikke benytter digitale teknologier.

Andre byer og turistdestinationer har implementeret lignende tiltag, såsom Amsterdams kampagne “Stay Away”. Denne kampagne har til formål at omdirigere turister fra Red Light District til andre, mindre besøgte og mere kulturelle bydele.

Cirkulære Turismehubs og Digitale Nomade-landsbyer som drivkraft for genoplivning af landdistrikter

Disse to initiativer præsenteres samlet, da de kan komplementere hinanden og samtidig opstå som en offentligt-privat-lokalsamfunds-partnerskab. For at tiltrække bæredygtig turisme og fjernarbejdere, som kan støtte lokale økonomier og bidrage til genbefolkning af afsidesliggende områder, kræver begge initiativer: 

Implementering af vedvarende energiløsninger

Cirkulære praksisser, der minimerer affald og maksimerer genbrug og lokal værdiskabelse

Ved at kombinere bæredygtighed med digital tilgængelighed og livskvalitet kan disse hubs fungere som modeller for fremtidens landdistriktsudvikling.


 

 

Centrale aspekter ved cirkulære turismehubs

De er regenerative destinationer, der er designet til at eliminere affald, maksimere ressourceeffektivitet og styrke lokalsamfundet ved at anvende principper fra den cirkulære økonomi på turismeområdet. I modsætning til traditionel turisme – som ofte følger en “tag–producer–smid væk”-model – fokuserer disse hubs på lukkede kredsløb, hvor affald omdannes til ressourcer, og de økonomiske gevinster forbliver i lokalsamfundet.


Eksempel: Svart Hotel (Norge)

Svart Hotel er verdens første energi-positive hotel, drevet af sol- og geotermisk energi. Hotellet anvender IoT-sensorer til at optimere ressourceforbruget, herunder genbrug af vand og overvågning af madspild.

  • Effekt: Hotellet uddanner lokale i grønne job og tiltrækker miljøbevidste rejsende, hvilket bidrager til både bæredygtighed og lokal økonomisk udvikling.

Sådan kan cirkulære turismehubs udvikles:  

Trin 1: Kortlæg lokale ressourcer og udfordringer

  • Undersøg tilgængelige områder, der kan genoprettes eller genanvendes.

  • Kortlæg affaldsstrømme, energiforbrug og lokalsamfundets behov.

  • Identificér cirkulære muligheder – f.eks. omdannelse af madaffald til biogas.

Trin 2: Involver interessenter i samskabelse

  • Inkludér lokale borgere, virksomheder og teknologieksperter i planlægningen – f.eks. gennem deltagende designworkshops.

Trin 3: Integrér smart teknologi

  • Installer IoT-sensorer til realtidsmonitorering af energi- og vandforbrug.

  • Brug digitale værktøjer til at nå nye målgrupper, kortlægge turiststrømme i realtid m.m.

Trin 4: Mål og kommuniker effekten

  • Følg KPIer (nøgleindikatorer) som affaldsreduktion, lokal beskæftigelse og CO₂-besparelser.

  • Opnå certificeringer som EarthCheck, Green Key eller B Corp for troværdighed.

  • Vurder, hvor mange brugere der ikke benytter digitale løsninger, og integrér analoge alternativer, hvis nødvendigt.

Eksempel: Nomade-landsbyer som drivkraft for landdistriktsudvikling – Madeira (Portugal)

  • Tilbyder højhastighedsinternet, fælles arbejdsområder og programmer for kulturel fordybelse.

  • Digitale nomader deltager i frivilligt arbejde med lokale – f.eks. undervisning i kodning i skoler.

  • Effekt: Genopliver landsbyer og fremmer tværkulturel udveksling.


Centrale aspekter ved nomade-landsbyer

Da denne type landsbyer opstår i stadig flere områder, udgør de et kraftfuldt redskab til at genoplive landdistrikter i tilbagegang. De tiltrækker fjernarbejdere ved at tilbyde et miljø, der kombinerer smart infrastruktur, lokal integration og bæredygtig turisme.


Fordele ved nomade-landsbyer

A. Bekæmpelse af affolkning i landdistrikter

Mange landdistrikter står over for aldrende befolkninger, fraflytning blandt unge og økonomisk tilbagegang.

Nomade-landsbyer modvirker affolkning ved at tiltrække kompetente fagfolk, som opholder sig i længere perioder og bidrager til lokalsamfundet.

B.  Økonomisk løft

Nomader lejer boliger, spiser på lokale restauranter og benytter lokale tjenester, hvilket skaber arbejdspladser og tiltrækker nye beboere.

Eksempel: I Ponte de Lima, Portugal, steg omsætningen i lokale virksomheder med 20 % i 2022 som følge af nomaders forbrug.

C. Bæredygtigt alternativ til masseturisme

I modsætning til masseturister opholder nomader sig i uger eller måneder og efterlader et mindre miljømæssigt aftryk.

Nomade-landsbyer kræver desuden infrastruktur, som også gavner lokalbefolkningen – f.eks. installation af højhastighedsinternet i landdistrikter.

Samtidig kan oprettelsen af nomade-landsbyer medføre udfordringer og bekymringer blandt den lokale befolkning som f.eks.: 


Sådan lancerer du en Nomad Village:

Øvelse: Mod 7 dialogkort (Se oversættelsen af dialogkortene nedenfor på side 14)
Du er velkommen til at tilpasse dem efter dine behov, da det ikke er en fastlåst proces.




Trin 1: Vurder lokal parathed

  • Findes der basale faciliteter som sundhedspleje og dagligvarebutikker?

  • Er der adgang til hurtig internetforbindelse?

  • Er der en særlig "attraktion" – fx natur, kultur eller lave leveomkostninger – der kan tiltrække nomader?

  • Er der mulighed for at finde ro og fornyelse? Sørg samtidig for, at lokale beboere også har adgang til bolig.

Trin 2: Opbyg partnerskaber

Undersøg mulighederne for at etablere offentligt-private partnerskaber med lokale myndigheder, kommuner m.fl.

Trin 3: Markedsfør strategisk

  • Målret markedsføringsinitiativer mod specifikke nichegrupper (f.eks. "miljøbevidste nomader" eller "naturglade eventyrere").

  • Brug influencers til at vise stedet frem og fremhæve, hvad der gør det unikt.

Trin 4: Lokale gevinster må sikres 

Handlinger:

  • Kræv, at nomader bidrager med mentorstøtte til lokale eller deltager i frivilligt arbejde.

  • Involver lokale virksomheder som leverandører og samarbejdspartnere i projektet.

  • Investér en del af indtægterne i lokalsamfundet.

Vigtigheden af samskabelse i smart turisme og social innovation

Traditionel turisme benytter ofte topstyrede modeller, hvor resultaterne skabes uden lokal involvering. Derimod sikrer samskabelse af løsninger, at beboerne inddrages i beslutningsprocessen, og at projekterne kommer lokalsamfundet til gavn. Gevinsterne kan være løsninger på lokale udfordringer (f.eks. manglende adgang til hurtigt internet) eller håndtering af problemer forårsaget af masseturisme, såsom genopretning af nedslidte områder.

Som vi har set i de foregående afsnit, er samskabelse et stærkt værktøj til at udvikle løsninger og iværksætteridéer i fællesskab med relevante interessenter. Nedenfor finder du trinnene til at gennemføre en samskabelsessession. Du er velkommen til at tilpasse dem efter dine behov, da processen ikke er fastlåst:

Trin 1: Definér udfordringen og målene

Eksempler:

  • En landsby ønsker at tiltrække digitale nomader uden at fortrænge de lokale beboere.

  • En NGO ønsker at etablere en fælles have i lokalområdet.


Handlinger:

  • Gennemfør spørgeskemaundersøgelser og interviews for at identificere udfordringer (f.eks. mangel på boliger, svag internetforbindelse).

  • Fastlæg tydelige mål (f.eks. "Skab et nomade-knudepunkt, der gavner de lokale beboere").

Trin 2: Identificér interessenter

Det er vigtigt at overveje, hvem dine primære interessenter er – og samtidig være åben for, at andre grupper kan deltage. Overvej at inkludere enhver, der ønsker at bidrage, også selvom de ikke var en del af den oprindelige målgruppe. Mulige interessenter:

  • Lokale: beboere, håndværkere, landmænd

  • Virksomheder: caféer, landbrug, potentielle medarbejdere

  • Offentlige aktører: turismemyndigheder, byplanlæggere, repræsentanter fra lokale og/eller regionale myndigheder

  • Eksperter: teknologileverandører, NGO’er

  • Uddannelsesinstitutioner: skoler og andre læringscentre i området


Handling: Lav en indbydende invitation og promover begivenheden på sociale medier for at tiltrække så mange deltagere som muligt.

Trin 3: Vælg en samskabelsesmetode baseret på det ønskede resultat

Listen nedenfor er med eksempler – prøv forskellige værktøjer og vælg det, der bedst passer til dit mål. Tilpas gerne eksisterende metoder, så de matcher konteksten og deltagerne: 


Trin 4: Facilitér inkluderende samarbejdsværktøjer

Det kan være let at miste overblikket, når man forsøger at dokumentere alle idéer og input under en samskabelsessession. Derfor er det vigtigt at overveje, hvordan du vil indsamle og strukturere den information, der opstår undervejs. Afhængigt af aktiviteten kan du f.eks. optage på video, anvende digitale samarbejdsværktøjer som Miro eller andre virtuelle tavler til idéudveksling.

Tips:

  • Brug neutrale facilitatorer for at undgå magtubalancer.

  • Stil tolke til rådighed, hvis nødvendigt (f.eks. for oprindelige samfund).

  • Tænk over mulige barrierer for deltagelse: hvis du anvender et digitalt værktøj, så overvej, hvordan du kan støtte deltagere med begrænsede digitale færdigheder.


Typiske faldgruber og løsninger under en samskabelsessession:


Trin 5: Implementér og iterér (evaluer og opdater/tilpas løbende)

Implementeringen af en idé er ofte en kompleks fase. Derfor er det en god idé at starte i det små og teste konceptet i begrænset skala, før det rulles ud i fuld skala. Eksempel: Fairbnb blev først lanceret i fem byer og blev derefter justeret baseret på feedback fra værterne.

Tips: 

  • Start i det små (f.eks. ét kvarter eller ét teknologisk værktøj).

  • Justér løbende baseret på data (f.eks. apps til sporing af besøgende).


Trin 6: Mål effekt, skalér og forfin

Det er vigtigt at følge med i implementeringen for at forstå, om idéen fungerer, hvor der er behov for forbedringer, og hvordan konceptet kan forfines, før det lanceres i større skala.

Ved at måle effekten får du indsigt i, hvad der virker, og hvad der skal justeres – både i forhold til indhold, metode og målgruppe.

Eksempler på måleparametre (KPI)

  • Økonomisk: % af turismeindtægterne, der forbliver lokalt (som G Adventures’ Ripple Score).

  • Sociale: Tilfredshedsundersøgelser blandt lokale beboere.

  • Miljømæssige: Affaldsreduktion (f.eks. Soneva Resorts’ 90 % genanvendelsesrate).

  • Antal brugere, der anvender appen mere end én gang.

  • Brugerens tilfredshed med produktet/servicen.

  • Idéen/servicen/produktets bæredygtighed på mellemlang og lang sigt.

Hvis målingerne indikerer udfordringer: Hvis én eller flere måleparametre viser, at idéen ikke fungerer godt nok og kan true dens bæredygtighed på længere sigt, er det tid til at gå tilbage og genoverveje idéen. Du kan enten justere den, tilføje nye funktioner for at styrke den, eller lave et nyt pilotprojekt og måle flere ting – især hvis det ikke er tydeligt, hvad der går galt.

Innovation er ikke en lineær proces

Du skal altid være opmærksom på, at tingene ikke nødvendigvis lykkes i første forsøg. Det kræver fleksibilitet, vilje til at ændre tilgang og evne til at lære af fejl.

Afsluttende besked

Du er nu nået til slutningen af Modul 7 – og sikke en rejse det har været! Du har fået indsigt i, hvordan smart turisme og social innovation kan forvandle lokalsamfund, beskytte kulturer og skabe meningsfulde rejseoplevelser. Uanset om det handler om at støtte platforme som Fairbnb, arbejde for cirkulære økonomiske knudepunkter eller samskabe løsninger med lokale, har du nu redskaberne til at være en del af forandringen.

Husk: Turisme handler ikke kun om at besøge steder – det handler om at efterlade dem bedre, end du fandt dem. Så når du udforsker verden (eller dit eget nabolag), så tænk kritisk, samarbejd åbent og vær frygtløs i din innovation. Fremtidens rejser ligger i dine hænder!

Bliv ved med at udforske, bliv ved med at innovere – og vigtigst af alt: bliv ved med at gøre en forskel!


Laatste wijziging: donderdag, 23 oktober 2025, 12:58